Junior Analyst
CBRE
Junior Analyst
Job ID
253966
Posted
05-Jan-2026
Service line
Advisory Segment
Role type
Part-time
Areas of Interest
Capital Markets
Location(s)
Copenhagen - Hovedstaden - Denmark
**CBRE A/S SØGER JUNIOR ANALYST TIL CAPITAL MARKETS**
Til vores Capital Markets team søger vi en engageret Junior Analyst med interesse for M&A, corporate finance og investeringsejendomme. Vi tilbyder stor faglig udvikling og spændende udfordringer i et internationalt og inspirerende miljø, hvor det sociale ligeledes har høj prioritet.
CBRE er verdens førende erhvervsejendomsrådgiver med omkring 115.000 medarbejdere verden over. Vi er til stede i mere end 100 lande fordelt på over 500 kontorer og arbejder dagligt med hvert et hjørne af ejendomsmarkedet – køb, salg, vurdering, investering, rådgivning, udlejning, administration og drift. Vores kunder spænder blandt andet over ejendomsselskaber, institutionelle investorer, private equity selskaber samt C25 selskaber.
**STILLINGEN**
Du vil blive en vigtig del af et engageret og socialt team bestående af både unge og branchens mest erfarne medarbejdere. Vores Capital Markets team beskæftiger sig med køb, salg og rådgivning af og inden for investeringsejendomme, som typisk er i størrelsen fra kr. 50 millioner til kr. 2+ milliarder.
Dine kommende arbejdsopgaver kommer til at spænde vidt, men vil alle kræve skarpe, analytiske og kommunikative evner samt en indgående interesse for corporate finance, finansierings- og investeringsteori og en god forståelse for makroøkonomi og statistik.
Primære arbejdsopgaver:
+ Supportere med udarbejdelse af Investment Memorandums, beregninger, markedsanalyser, værdiansættelser m.v.
+ Supportere med udarbejdelse af strategisk og finansielt præsentationsmateriale samt materiale til M&A processer
+ Due diligence arbejde i forbindelse med konkrete sager
+ Analyser af markeder, investorer og investeringer
**DIN PROFIL**
+ Du kan overskue store datamængder og er velbevandret i Excel og PowerPoint
+ Du er velformuleret og formår at kommunikere komplekse problemstillinger skiftligt og mundtligt
+ Du har en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver
+ Du er vedholdende og en energisk selvstarter
+ Du har evnen til at tænke innovativt og kreativt
**CBRE TILBYDER**
+ En dynamisk og innovativ virksomhed med en flad organisationsstruktur
+ En international virksomhed med globalt netværk og mange muligheder
+ Fleksible arbejdstider, der tilpasses studie- og arbejdsspidsbelastning, 15-25 timer ugentligt
+ Høj faglighed og fokus på udvikling
+ Inspirerende miljø med en uformel daglig omgangstone i et åbent kontorlandskab
+ Et stærkt socialt miljø med ugentlige fredagsbarer, Young Professionals events samt regelmæssige afdelingsarrangementer
+ Udfordrende arbejdsopgaver med mulighed for stort ansvar
**HAR DU SPØRGSMÅL?**
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Analyst, Rune Høybye på telefon +45 2623 7110 eller via mail: rune.hoybye@cbre.com
**ANSØGNINGSFRIST**
Ønsker du at søge stillingen, skal du uploade dit CV, karakterudskrift og din ansøgning. Vi gennemgår ansøgninger og afholder interviews løbende.
CBRE, Inc. is an Equal Opportunity and Affirmative Action Employer (Women/Minorities/Persons with Disabilities/US Veterans)
Confirm your E-mail: Send Email
All Jobs from CBRE